I en tid præget af globalisering og sammenlægninger er der mere end nogensinde brug for støtte og opmærksomhed til lokalområdet.
Foreningen arbejder for at støtte:
1. Din trivsel som borger
2. Fremme byens udvikling
3. Skabe en åben og fri drøftelse omkring byens interesser
HVAD LAVER BORGERFORENINGEN?
Borgerforeningen har etableret:
Minigolfbanerne i Den Grønne Oase (ved tennisbanerne)
Legepladsen i Den Grønne Oase
(i 2010 etablering af bynet, som er en fælles portal for foreninger, institutioner og virksomheder i byen)
Vi bruger mange kræfter på pleje og vedligeholdelse af Naturparkens træer og stier (skoven mellem byen og slottet). Vi har eksempelvis brugt tid og penge på opgravning af grøfter. Hvis det ikke bliver gjort, vil skoven blive ødelagt.
Foreningen involverer sig i forhold om cykelstier, fodgængerovergange og lign.
Borgerforeningen har desuden udgivet og støttet udgivelser af bøger med lokalhistorisk indhold.
Gennem årene har Dronninglund Borgerforening støttet mange gode formål, f.eks.:
- Etablering af Øster Møllesøen
- Tilskud til bygning af idrætshallerne
- Tilskud til lysalléen mellem byen og slottet
- Tilskud til opstart af Dronninglund Kunstcenter
Samt støttet en lang række andre projekter:
- Byens juleudsmykning
- Vandkunst ved sygehuset
- Petanquebaner
- Lokalhistorisk arkiv
- Jagt og skovbrugsmuseet
- Flagallé ved f.eks. konfirmationer
Årets Glas overrækkes af Dronninglund Borgerforening hvert år i februar. Det er sket siden 1972, og er siden blevet en fast tradition.
Glasset gives som hæder til en person, der har gjort en særlig og uegennyttig indsats for Dronninglund eller for byens og egnens befolkning.
Se oversigt over de personer der har modtaget årets glas i årenes løb.
Vedtægter for Dronninglund Borgerforening ses her.
Seneste årsregnskab for Dronninglund Borgerforening ses her.